onsdag den 22. december 2010

Sne i haven!

Se lige hvor smukt vores have er dækket af sne!!


- Posted using BlogPress from my iPhone

lørdag den 18. december 2010

Den kreative pakkekalender - Min tur!

Så kom dagen endelig, hvor det blev min tur til at åbne min gave i den kreative pakkekalender.
Gaven kommer fra Tris, som har bloggen Hexia de tris.
Der var hele 2 pakker til mig! Den lille var af den spiselige slags, en fin pose brændte mandler med opskrift, de skal helt sikkert prøves, for de smager godt!
Den store pakke indeholdt et smukt lilla strikket sjal. Det er virkelig flot, mønsteret minder om påfuglefjer og så lige i lilla, måske har Tris luret lidt her på bloggen og opdaget at lilla hitter?

Tusind tak til Tris for den skønne gave! Og tak til Karina for det gode initiativ og det store arbejde hun har haft med at koordinere!

Mit bidrag til pakkekalenderen var en lille make-up pung, og den kan jeg godt vise frem nu, den er nemlig åbnet hos Anne Mette:)




torsdag den 16. december 2010

Godmorgen chef, det er Chris...

... jeg kan ikke komme på arbejde i dag pga en stor gul giftsky!!

Og så er det ikke engang løgn!

onsdag den 15. december 2010

Mere chokolade!

Sammen med flødebollerne blev der i weekend også lavet englestykker, opskrift set i Boligliv.
Jeg har dog lavet min egen variant, da vi ikke er så vilde med rosiner i chokoladen her hjemme. Så rosinerne er skippet og All bran er udskiftet med almindelige cornflakes. Og MUMS hvor er det lækkert!! Det er helt sikkert ikke sidste portion i år!
(Billedet er lånt hos Boligliv).

tirsdag den 14. december 2010

Hjemmelavede flødeboller

Der er ikke så skide meget aktivitet her på bloggen lige pt, jeg skal nok spare jer for mine sædvanlige klagesange om sygdom (selvom jeg da sgatens kunne synge en lille en;)).


I stedet vil jeg vise første portion af hjemmelavede flødeboller med marcipanbund! Som det fremgår af billedet blev de hurtigt prøvesmagt og de er gode! Opskriften er fra Odense Marcipans hjemmeside.

Det driller mig en del med at få chokolade på, syns chokoladen er alt for tyk til at kunne hælde den på, så den blev penslet på, men det var ikke nemt. Gode råd modtages gerne!


Jeg har planer om en portion nr. 2 snart, denne gang vil jeg prøve opskriften fra Summerbirds hjemmeside (MUMS, summerbird!!), men skal lige have anskaffet mig et sukkertermometer og flydende glukose. Hvor får man lige det henne?


Udover sygdom hygger vi os med leg i sneen og julehygger. Især Tulle eeelsker snevejret! Se selv!

(hvorfor pokker kan jeg ikke få billedet til at vende rigtigt...)









onsdag den 1. december 2010

Karens december-DIY

Det tegner allerede godt:)
Se lige disse skønne mini-flag, som Karen har bragt DIY på i dag.

Jeg glæder mig til at se alle hendes skønne påfund resten af december.
(Billedet er lånt hos Karen)

tirsdag den 30. november 2010

Natteroderi! (og en lille smule krea!)

Her hjemme kæmper vi for tiden med nattesøvnen! Frida har aldrig været særlig god til at sove, men PT er det helt tosset, hun vågner hele tiden og kan ikke finde ro, ikke engang i vores seng eller i armene hos os. Hun vrider sig og kaster sig rundt i sengen. Hvis vi forsøger at holde hende i favnen, vrider hun sig løs. Vi er trætte og rådvilde. Har hun ondt (panodil er afprøvet uden effekt!), er hun bange, er hun sulten... Hvad pokker plager den lille sveske?
Den manglende nattesøvn dræner os for energi, og jeg er super pyldret hele tiden. Jeg får slet ikke lavet alle de ting jeg gerne vil, og bloggen her lider også under det manglende overskud.

Lidt krea er der dog fundet overskud til, et babytæppe til Fridas fætter, som kan melde sin ankomst når som helst i disse dage:) Tæppet bliver en barselsgave sammen med den hæklede blomsterrangle.


Jeg prøver som tidligere - hvad er dit bedste sovetip? Har nogen oplevet deres barn reagere på denne måde om natten?

mandag den 22. november 2010

Cremekongen skuffede!

I går var jeg en tur i Kolding og høre foredrag med cremekongen Ole Henriksen. Jeg havde glædet mig rigtig meget, min veninde som jeg skulle afsted med, havde hørt foredraget før og havde fortalt, at det var super sjovt! Så mine forventninger var store.
De første 10 minutter levede i den grad op til forventningerne, jeg græd af grin! Der fra gik det ned af bakke, og jeg må ærligt indrømme, at jeg er skuffet!
Foredraget var én lang reklame! Hans hudplejeprodukter blev nævnt konstant, med den præcise titel på produktet og gerne samme produkt flere gange. Desuden blev der gjort en masse reklame for hans bøger, som også blev nævnt med titler mange gange. Og det var overhovedet ikke et sjovt foredrag, som jeg havde forventet. Det var heller ikke kedeligt, han fortalte om sin opvækst og vejen til hans succes, og det var da også spændende, jeg havde nok bare forventet, at det ville være rigtig morsomt. Og det var det slet ikke. Mest af alt er jeg skuffet over al den direkte reklame. Øv altså Ole, det kunne du godt have gjort bedre!

tirsdag den 16. november 2010

Ny kunst!

Min mand Martin blev færdig med et nyt maleri til spisestuen i går. Eller dvs. næsten færdig, der mangler et par små detaljer, men det er allerede hængt op og giver et dejligt friskt pust i spisestuen! Jeg er vild med den lidt barnlige stil, og så kan jeg godt lige at det er så "rent" i sit udtryk, det giver ro.

lørdag den 13. november 2010

Hæklede hjerter!

Tak til Laura for DIY! Her er, hvad jeg indtil videre har brugt den til. Men der vil med garanti blive hæklet flere hjerter her hjemme, det er et godt og overkommeligt projekt for en sneglefarts-hækler som mig!Nu vil jeg gå i tænkeboks for at finde ud af, hvad jeg skal lave som gave i den kreative pakkekalender!

torsdag den 11. november 2010

Laekkert og maritimt!

Tjek lige udvalget af top lækkert tøj med et maratimt look!
Det sælges på Dawanda, som vist er det tyske svar på Etsy/Amio, hos sælgeren BunnyandRied.
Lige min stil! Jeg elsker den høje krave på deres sweatshirts!
Hvem der dog bare havde de sy-evner!
Det der med at kunne designe styles selv og sætte sig ved symaskinen og kreere, det gad jeg virkelig godt at kunne (så skulle jeg jo nok have valgt en anden vej end ingeniør;))

onsdag den 10. november 2010

Saa langt, saa godt!

Efter lidt hjælp fra Anne lykkedes det mig endelig at ændre mine overskrifter! MEN, jeg bøvler stadig med at få ændret i min venstre sidebar! Jeg har fulgt vejledningen fra Kevin and Amanda til dette, men kan ikke få det til at virke. Muligvis fordi jeg ikke kender navnet på min sidebar?

Gode råd modtages gerne!!

Ny header - men det der med skrifttyper...

Jeg har fået ny header på bloggen, jeg vil også rigtig gerne have ny skrifttype på mine overskrifter, men f... hvor det driller!
Christina har ellers så sødt lagt et link til en vejledning, som jeg har gennemgået af flere omgange nu, men uden held. Lige nu rækker min tålmodighed ikke til mere, jeg prøver igen i aften!

søndag den 7. november 2010

Lucky me!

Jeg var den heldige vinder af Rappedikkes lune giveaway! De to fine varmepuder kom med posten i fredags, foreløbig er de blevet til mange timers leg for Frida, som putter dem på hovedet fordi vi går med ærteposer på hovedet til gymnastik:)
I går aftes blev de dog brugt til deres primære formål, at varme mine kolde tæer. Tak Christina:)
(Billedet er Christinas, jeg fik ikke selv taget et billedet for Frida havde snuppet dem!)

fredag den 5. november 2010

Vintagestof - link


Jeg faldt lige over denne sælger på Etsy. Der er et lille udvalg af lækre vintage stoffer, og priserne er ikke så skræmmende. Så er du til vintage stof, så tag et kig.
Der er både store stykker og stofpakker.

onsdag den 3. november 2010

Mystik!

I nat var vi vågen fra kl 3 til 4 fordi Frida har 3 tænder på vej. Pludselig hørte vi er mærkeligt knitrende smæld fra et sted i huset. Martin havde hørt samme lyd to gange i går aftes da jeg ikke var hjemme. Kort efter hørte vi en ny lyd, en lyd af glas der knak. Martin stod op og tjekkede alt i køkkenet men kunne ikk se noget. På vej i seng igen opdagede han vores fine Muuto skål i reolen var gået i stykker. I skålen lå der en mobiloplader som har ligget der flere måneder. Hvad pokker får sådan en skål til at selvdestruere??


- Posted using BlogPress from my iPhone

tirsdag den 2. november 2010

Farvel krøller!

Jeg har klippet Fridas nakkekrøller af! Til stor ærgrelse for faderen! Jeg syns nu hun ser sød ud med page-hår:)


- Posted using BlogPress from my iPhone

onsdag den 27. oktober 2010

Hæklerier

Her er hvad aftenerne går med! Det går ret langsomt med mine grannystripes. Jeg kan huske, at da jeg gik i gang regnede jeg ud, at jeg kunne være færdig i starten af November. Øhhh så har jeg vist lidt travlt! Jeg tager jo også andre småprojekter indimellem, både hækle- og syprojekter, senest den lille blomster-rangle, jeg syns den er blevet fin! Den skal gemmes til gave til Fridas kommende fætter, som melder sin ankomst i starten af December.
Jeg er nået igennem alle farver 2 gange i tæppet, og min mor har netop forsynet mig med en hel bærepose med mere garn. Jeg havde nemlig købt garnet under et besøg hos mine forældre, og har ikke kunne finde det her hvor jeg bor. Så er det godt mine søde mor ofte besøger garnbutikken!
Tæppet er 160 bredt, og jeg havde egentlig planlagt at det skulle være 180 langt, meeeen... Jeg har garn nok til 160, så mon ikke jeg stopper ved 160 (hold op der er mang vej endnu, det er pt 32cm!). Er der nogen der kan hjælpe mig med, hvad jeg gør med enderne? Lige nu hænger der jo bare en masse ender i den ene side af tæppet, hvad gør man med dem?

mandag den 25. oktober 2010

Strikkerier

Her er de 3 lækre bluser, som Frida har fået af min moster. Den råhvide med træknapperne er en jeg har bestilt hos hende, Frida havde en magen til da hun var yngre, og den brugte vi bare så meget, den er super lækker! De to andre er nogle min moster har strikket af rester, og de er altså bare fine. Den rød/orange stribede havde Frida på i vuggestue i dag, og hun var brand smart i den! Det er nu dejligt med sådan en moster:)

Ja man er vel Esbjergenser!

I weekenden har vi været i Esbjerg og besøge min familie. Vi var til 6 års fødselsdag hos min kusines pige, og der var i den grad nogle tøser som havde det sjovt med at forvandle Frida til en rigtig EFB roligan!

Min søde moster, som er ret flittig med strikkepindene, havde sktrikket intet mindre end 3 bluser til Frida, de er SÅ fine og jeg er rigtig glad for dem. Dem skal der nok komme billeder af snart!

torsdag den 21. oktober 2010

På med vintertøjet!


I går nåede vi at hygge os lidt udenfor inden regn og rusk kom snigende.

Vi fik afprøvet flyverdragten. Den er liiige stor nok, men hun skal jo også kunne passe den hele vinteren.

Den sejeste kage!


I weekenden var vi til min venindes piges 1 års fødselsdag. Det var en skøn dag med lækker mad, masser af hygge og leg. Frida syns det var skønt at være til fest, hun hyggede sig med alt det spændende legetøj som Lærke havde fået i fødselsdagsgaver.

Fødselsdagskagen var intet mindre end et kunstværk! Den sejeste teletubbie-kage! Ja bedøm selv:)

onsdag den 20. oktober 2010

Nye støvler

Så har både Frida og jeg fået nye støvler. Fridas er dejlig varme Angulus Tex støvler, mine er mindre praktiske Camper støvletter uden fór. Til de kolde dage har jeg mine gode gamle andefødder med fór fra sidste år, de skulle gerne holde et par år mere.

Camper støvlerne er kommet all the way from Spain. Jeg har fået dem i forsinket fødselsdagsgave af Frida og Martin, og jeg elsker dem!
Jeg er ret spændt på, om Frida kan finde ud af at gå i dem, vinterstøvler i str. 21 er altså virkelig store til sådan en lille pige!

tirsdag den 19. oktober 2010

Der har været stille her på bloggen.
Vi har haft endnu en omgang sygdom med halsbetændelse, mellemørebetændelse, opkast, snot i lange baner osv. Efter pencilinkur til alle mand og dræn i ørerne til Frida for 3. gang, ser det (7-9-13) ud til at vende lidt nu!

En noget skidt Frida-mus på billedet.

Det har været en hård periode for os alle, man kan jo som bekendt ikke melde sig syg fra at være mor, uanset om der står 40 på termometeret eller man ligger på badeværelsesgulvet for ikke at komme for langt væk fra toiletkummen.

Jeg skal spare Jer for mere ynk (jeg kunne eller sagtens blive ved!) og i stedet vise, hvad vi har fået tiden til at gå med ind i mellem snotklude og pencilinpiller.

Lidt krea er det blevet til, men ikke meget. Et par posebukser med lommer til en gave til Fridas veninde Lærke som er fyldt 1 år. Og en lille EG slå-om kjole til Frida.


tirsdag den 5. oktober 2010

Test

Forsøger mig lige med at blogge fra mobilen, mon det virker?


- Posted using BlogPress from my iPhone

onsdag den 29. september 2010

For et år siden...


...var jeg pt ret presset! Men når det er sagt, så var det også den største dag i mit liv! Nemlig dagen hvor Frida kom til verden! Jeg er helt nostalgisk omkring det i dag og bliver rørt til tårer når jeg tænker på dagen i dag for præcis et år siden (og jeg har lykkeligt glemt at det faktisk gjorde ret ondt!)

I morges blev hun afleveret med en pose æble/kanelhorn og et flag i hånden, der var pyntet op med flag i vuggestuen og jeg ville give min højre arm for at være en flue på væggen lige nu.

I eftermiddag kommer der nogle af legekammeraterne på besøg, det bliver hyggeligt!
I lørdags holdt vi stor familiefødselsdag, og det gør vi igen på søndag, så der er gang i det lille hus! Billeder fra fødselsdagsfesterne kommer når vi når på den anden side af denne uge!

fredag den 24. september 2010

Tiden flyver...

... og tænkt at denne lille sveske fyldet 1 år lige om ganske få dage!
Og det betyder også, at moren bliver ældre, det sker nemlig 3 dage før Frida! Weekenden står i fødselsdagens tegn!

onsdag den 22. september 2010

Den gode gamle Frida-mus er tilbage!!

I går blev Frida opereret! Hun fik sat nye dræn i ørerne og fik fjernet en lille polyp i det ene øre, som var kommet af vedvarende væske- og betændelsesansamling i øret. De sidste 3-4 uger har hun været rigtig ked af det og har slet ikke været sig selv, og det har været drøn hårdt for os alle sammen.
Da vi kom hjem i går var hun pjevset, sulten og træt. Hun fik mad og blev puttet i kalpvognen næsten siddende for at undgå tryk i ørerne. Efter 3 timers lur vågnede den gode gamle Frida og som frisk og glad og klar til ballade:) Imponerende så hurtigt det har effekt! Natten er gået ok, hun kom dog ind i vores seng allerede kl 1, noget tidligere end hun plejer, men pyt med det! Den gode gamle Frida er tilbage. Jeg glæder mig allerede rigtig meget til at hente hende i vuggestuen i dag.

søndag den 19. september 2010

Prøvesmagning æble/kanel horn!

Vi har brugt weekenden på at slappe af og forsøge at komme til hægterne igen ovenpå en lang periode med øjenbetændelse, mellemørebetændelse, dræn der falder ud og snot, snot, snot og atter snot.
Frida er nogenlunde ovenpå igen men hu har stadig ondt i ørerne trods pencilin og øredråber. Hendes dræn faldt ud i onsdags som resultat af 2 uger med så meget mellemørebetændelse, at det har dryppet fra hendes øreflipper konstant. Ved et tjek hos ørelægen kunne hun også se, at der er kommet en polyp i øret på Frida, og sådan en forsvinder åbenbart ikke af sig selv igen. Så vi tager turen en gang til på onsdag, hvor polyppen skal opereres væk og der skal lægges nye dræn i.

Men det er ikke ren elendighed det hele. Der har også været overskud til prøvebagning af æble/kanelhorn. Jeg er nemlig ved at finde ud af, hvad Frida skal have med i vuggestuen når hun lige om snart fylder 1 år. Og det bliver helt sikkert æble/kanel horn, mums de er gode - og så med et minimum af sukker.

torsdag den 16. september 2010

I regn og blæst!

Vi trodsede vejret i går eftermiddags og hyggede os i haven. Nogen bør virkelig slå vores græsplæne! Hvem melder sig frivilligt?

onsdag den 15. september 2010

Et sæt til Sille

Jeg har fået lidt tid ved symaskinen de sidste par dage, det er resulteret i et sæt tøj til min venindes pige Sille. Bukserne er i dejlig blød babyfløjl og vesten er i forquiltet stof fra Stof og Stil. Jeg kunne godt tænke mig at prøve at quilte selv en dag. Mon det er svært? Og findes der moderne hjælpemidler som gør processen anderledes (læs: nemmere!) end beskrevet i Elsebeth Gynther børgerne?
Jeg er stadig ikke gode venner med skråbånd, men har denne gang syet det på på en anden måde end jeg plejer. Tråden er ikke synlig fra forsiden på vesten, og det kan jeg egentlig godt lide. Ulempen er dog, at det ikke er blevet så pænt på bagsiden, det kræver noget mere træning:)

tirsdag den 14. september 2010

Frida på to ben!

Så kan man vist godt kalde Frida for gående! Mor er stolt, meget stolt endda som i nok kan høre!

søndag den 12. september 2010

Ny medicinpose til Frida


Jeg har syet en ny pose til Fridas maske, som hun får medicin i, mod hendes astmatiske bronkitis. Masken har hun med frem og tilbage i vuggestuen hver dag, og den der fulgte med var ærlig talt ret kedelig. For en måneds tid siden syede jeg en ny hvor på jeg applikerede hendes navn. Den lignede mest af alt noget en 5-årig havde lavet, så nu har jeg endelig fået lavet en ny, takket være Helle fra En fugl i hånden, som havde lavet en fantastisk DIY på stofposer. MEN - jeg ville så gerne sende en mail til Helle og takke hende og opdager til min store ærgrelse, at hun har lukket sin fantastiske blog, ØV!

lørdag den 28. august 2010

Goddaw hverdag!!


Så skal jeg da lige love for at hverdagen har meldt sin ankomst. Nu er det helt slut med barsel, og vi mærker for alvor, hvad det vil sige at have en hverdag med et lille barn.

Jeg spekulerer på hvordan alle andre gør... Hvordan når I det hele? Jeg syns det er super svært at finde tiden til det hele, på arbejde i 7,5 timer, hente Frida i vuggestuen, underholde Frida samtidig med at der laves aftensmad, som altså skal stå på bordet 17.30 for at undgå, at Frida når at blive for træt. Aftensmaden skal jo helst være sund og indeholde det hele. Støvsuges skal der hver dag, kræet fælder SÅ meget. Kræet som i øvrigt skal luftes 2-3 gange om dagen. Motion vil jeg virkelig gerne prioritere højt. Og hvis jeg/vi får luft for alle krea-ideerne, så eksploderer mit hoved. Kærestetid, øhh hvad er det nu lige det er??


Jeg sender derfor en bøn til jer alle, kom med jeres guldkorn, hvor finder i de ekstra timer i døgnet som jeg desperat leder efter? Hvordan når i det hele?

Måske er jeg bare så slemt optimistisk at tro, at man rent faktsik KAN nå det hele!


I skrivende stund sidder jeg i sofaen og nyder en Fynsk Forår. For jeg skal også være ærlig at indrømme, at jeg syns det er møg svært at finde energien til det helt store når Frida er puttet.

mandag den 23. august 2010

Se lige hvad jeg kan!

Jeg kan stå selv kan jeg! Jeg kan rejse mig op helt uden støtte, og ved vi ved, den anden dag da min mor kom og hentede mig i vuggestuen havde jeg sørme rejst mig op og gået 3 skridt helt selv. Min mor var lidt ked af at hun ikke havde set det, og det var rigtig synd, derfor gik jeg 4 skridt i weekenden, så blev mor glad!

søndag den 22. august 2010

Til stakken på køkkenbordet


Vi har altid en stak på køkkenbordet bestående af breve, huskesedler osv. Og den var vi bare ved at være rigtig trætte af. Derfor har jeg fikset en lille skuffe-sag fra Trævarefabrikkernes Udsalg lidt op med maling og Anne Black greb. Den er da bestemt kønnere end stakken!

mandag den 16. august 2010

Lampe make-over sneak peak

Vi er i gang med at fikse 4 ABO kuglelamper op, det bliver SÅ godt hvis jeg selv skal sige det!

fredag den 13. august 2010

10 ting om mig

Jeg er blevet tagget af Sarah i bloglegen!

Så her kommer ti ting om mig!

Jeg er et organiseret rodehoved! Jeg roder meget, men kan på 10 sekunder finde min forskudsopgørelse fra 2004!
Jeg er stærkt afhængig af Coca Cola Light. Jeg fik det ind med modermælken.
Jeg er kreativ både i min fritid og i mit job som designingeniør.
Min mand er mere kreativ end mig.
Jeg kan ikke finde ud af at lave boller i karry.
Jeg har løbet en halvmarathon på 1.43, og det er jeg stolt af!
På min blå mandag farvede jeg mit hår pink (og fugerne på badeværelset!).
Jeg drømmer om at åbne et spisested.
Da jeg var barn ville jeg være balletdanser!
Mit livs bedste oplevelse var Fridas fødsel.

onsdag den 11. august 2010

Hynde til Ikea højstol

Jeg faldt tilfældigt over dette gratis mønster til Ikea højstolen, som vist efterhånden er en selvfølge i enhver børnefamilie.

Mønsteren kan i finde lige her. Der er i øvrigt mange fine gratis mønstre.

Jeg tror da at Fridas Ikea stol skal peppes op med et betræk og en matchende pose til at holde styr på benene (altså dem på stolen ikk) under transport.

tirsdag den 10. august 2010

En skammel til Frida

Som så mange andre krea-hoveder har jeg fikset en Ikea-skammel lidt på. Den har fået en gang solgul maling og Ferm dotty tapet. Ovenpå tapetet er der klar lak, så den kan holde til den hårdhændede brug, som den helt sikkert vil blive udsat for på Fridas værelse, hvor den står ved siden af sengen, så vi kan sidde på den når Frida puttes!

Jeg syns den er blevet rigtig fin!

fredag den 6. august 2010

Skal, skal ikke.....


Jeg overvejer at købe en iPhone. Kom gerne med jeres erfaringer hvis I har nogen:) Jeg tænker at det med en iPhone bliver nemmere at blogge, så kan man vel tage billeder med telefonen og blogge direkte fra den kan man ikk?

onsdag den 4. august 2010

Uha her er stille!

Så er Frida-musen afleveret i vuggestue og Martin er kørt op på sit arbejde for at ordne nogle ting. Det er lige gået op for mig, at det faktisk er første gang i 10 måneder, at jeg er alene hjemme i mere end en halv time! (Bortset fra snorke-dyret Tulle selvfølgelig!).

Og hvad skal jeg dog lave? Det er ikke så svært:)

En dejlig kop kaffe, som jeg for en gangs skyld kan få lov til at drikke mens den er varm! Og mit grannystripe-tæppe-projekt! Jeg er netop blevet færdig med første "runde" med alle farverne, 1 down - 11 to go!!

Indkøringen går rigtig fint. Frida hygger sig og syns det er SÅ spændende at være der. De første to dage følte vi dog, at informationsniveauet var meget lavt, og det var rigtig svært for os og vurdere, om vi skulle gå eller blive, og hvor længe vi skulle blive. I går havde vi så en opstartssamtale, som vi nok bare skulle have haft mandag, for den gav svar på alle vores spørgsmål. Efter samtalen kørte vi hjem og Frida blev. Hun sov sin formiddagslur der, og jeg var meget spændt på, hvordan putningen skulle gå. Det var gået rigtig fint, hun havde kun brokket sig lidt. Jeg hentede en glad og smilende Frida da hun var vågnet igen og hvade fået lidt mad, og det var bare dejligt at se. Resten af dagen var hun dog noget mor-syg, men mor var også ret Frida-syg, så det var okay:)


Billedet er fra Fridas første dag i vuggestuen!

lørdag den 31. juli 2010

Hip hip hurraaaa...

I dag har vi fejret Martins fødselsdag. Vi har haft huset fyldt med gæster det meste af dagen, vi har begge små familier, men når de er samlet er der pludselig ret mange! Det har været super hyggeligt.

Sidste år til Martins fødselsdag debutterede jeg i lagkagebagning på den rigtige måde, altså den slags kager der er overtrukket med fondant og hvor ALT er hjemmelavet. I år orkede jeg det ikke, så det blev til en halt almindelig lagkage, som faldt i ret god jord hos gæsterne!


Jeg har købt et sæt nye højtalere i fødselsdagsgave til Martin. Også lidt en gave til mig selv, for de er bare SÅ fede. Højtalere er jo lidt af en mande-ting, men dem her - de må gerne bo i min stue, og det kommer de nu til.

fredag den 30. juli 2010

En mors mange (unødige?) bekymringer!

På mandag skal Frida starte i vuggestue! Jeg er spændt men også lidt nervøs. Der er absolut ingen tvivl om, at Frida er klar til at komme afsted! Men er jeg? Jeg har ufattelig mange bekymringer omkring opstarten. Langt de fleste er sikkert fuldstændig unødvendige med også fuldstændig uundgåelige for mig. Blver hun nu glad for at være der, passer de nu godt nok på mit barn, får hun nok at spise, vil de andre børn lege med hende - og måske nok min største bekymring: Hvordan får de hende til at sove uden en trilletur i barnevognen?! De sidste mange uger har vi arbejdet hårdt på at få Frida til at sove uden at blive kørt i barnevognen. Netop fordi at det er sådan hun skal sove i vuggestuen. Arbejdet har dog været uden det helt store held! Frida er ret svær at styre i barnevognen, hun vrider sig i selen og kan indtage de mest avancerede stillinger, se bare her!

Min frygt er derfor, at hun i vuggestuen kommer til at skrige sig selv i søvn, og jeg får ondt i hjertet ved tanken.


Når det så er sagt, så glæder jeg mig også på Fridas vegne. Hun er en pige der trives med gang i den og er et ret selvstændigt barn. Jeg tror det bliver fedt for hende!


Vi har været ude og købe cykelstol, cykelhjelm til Frida og også til mig (jeg må jo hellere sende de rette signaler!). Så kan vi cykle til og fra vuggestuen.



Smart ikk?:)

Mon farmand havde en finger med i spillet?



Mit nye hæklehus!

Jeg har netop modtaget et hæklehus, som jeg har bestilt hos Sarah/Dandylion. Jeg havde for noget tid siden set hæklehusene på hendes blog, men på daværende tidspunkt hæklede jeg ikke. Da jeg så begyndte at hækle ville jeg bare så gerne have sådan et hæklehus, og kunne ikke huske hvor jeg havde set dem! Jeg bragte en efterlysning her på bloggen og fandt frem til Sarah:)
Og her er det så, mit fine, nye hæklehus - er det ikke bare skønt?

Til mit hæld glemte Sarahs kæreste at sende hæklehuset den aftalte dag, det udløste sørme et lille plaster på såret i form af et etui til lommetørklæder -selvfølgelig matchende mit hæklehus.

Tak Sarah!

onsdag den 28. juli 2010

Stole søges - stole sælges!

Vi søger desperat 4 stk. grønne Ikea Urban plaststole. Man kan ikke længere købe dem i Ikea, hvis nogen ligger inde med en eller flere af disse stole, og er interesseret i at sælge, så hører jeg gerne fra jer!


Desuden har jeg 6 stk. af disse teaktræs-stole til salg. De er helt perfekte til en make-over med maling og nyt stof! Jeg købte dem med henblik på dette, men 2 dage efter faldt vi over 8 stk. af en anden type stole, som vi nu er gået i gang med at give den store tur!

Her er stolene til salg:

Og her kommer dem vi er i gang med at sætte i stand, jeg glæder mig til at kunne fremvise efter-billeder!