torsdag den 24. februar 2011

Ændring af mail på Blogger - HJÆLP!

Er der nogen der ved, hvordan man ændre primær mailadresse på sin blog? Altså den mailadresse man logger ind med osv? Min hedder nemlig noget med mit gamle efternavn, og det er jo lidt fjollet:)
Kan man overhovedet ændre det? Anyone?

onsdag den 23. februar 2011

Farvefuld stol

For nylige købte vi en Tripp Trapp stol til Frida. Vi havde lidt problemer med at vælge farve, vi troede egentlig, at vi skulle have orange, men den bliver ikke lavet mere. Valget faldt på en sort, men med et twist. Der var nemlig et tilbud, hvor vi kunne få bøjle-sættet gratis, hvis vi valgte lyserød, turkis eller gult bøjlesæt.

Den gule bøjle pepper stolen lidt op, og i går fik jeg færdiggjort et lille betræk til sædet. Og nu er stolen da egentlig ret dekorativ ikk:)

tirsdag den 22. februar 2011

Navneskilt og popcorn

Martin har lavet et rigtig fint navneskilt til døren til Fridas værelse. I går blev det malet og hængt op. Det er blevet SÅ fint.

Frida pegede på det og sagde "Neeeejjjj Barrrr....", og det i sig selv var vist arbejdet værd!

Hun har en sjov alder nu. Og der kommer flere og flere ord ud af hende, det er bare så hyggeligt. I fredags kompenserede vi for manglende vinterferie med en skål popcorn, dynen i sofaen og Teletubbies, det var råhygge!

søndag den 20. februar 2011

Klar til fastelavn!

Ja ja, som krea-mor burde jeg jo have lavet det selv! Jeg syns bare ikke lige tiden er til det, og den store bunke med ufærdige projekter vokser støt! Derfor har jeg betalt mig fra dette super skønne jordbær-kostume til Frida. Kan næsten ikke vente til det bliver d. 4. Marts, hvor der er fastelavnsfest i vuggestuen, så hun kan få det på (igen;)).

mandag den 7. februar 2011

En god morgen

Selvom klokken kun var 5.30, da Frida blev vækket, var hun frisk og glad som "i gamle dage"! Vi havde en dejlig morgen, appetitten var god og Frida kyssede og vinkede farvel med et smil.
Flere af dem tak!
(Ja ja jeg ved godt den udgroning ikke tåler dagens lys, det bliver ordnet på torsdag!)

søndag den 6. februar 2011

Bukser med smaek på!

Er endelig blevet færdig med at par posebukser med klap til Frida. Jeg er godt tilfreds med resultatet, det er blevet rigtig fine! De er dog lidt store i maven, men mon ikke de snart passer, efter 4 ugers sygdom med tilhørende manglende appetit, har hun tabt sig lidt. Men jeg er sikker på at hun hurtigt indhenter det igen! Knapperne er et Etsy-køb. Hvad de resterende skal bruges til vides endnu ikke.
Bukserne er måske nok det mest komplicerede jeg har syet. Jeg har holdt mig til det simple, men det var faktisk meget rart at udfordre mig selv lidt. Det var første gang jeg prøvede at sy knaphuller. Der er nok 4 forskellige knaphuller i bukserne, men det er der jo ingen der ser når de er knappet:)
Det er helt sikkert ikke det sidste par jeg har syet af den her slags!

Måske skal Frida have dem på i vuggestue (trods den lidt for løse talje), for JA, vi satser kraftigt på, at hun skal i vuggestue i morgen. Hun har været feberfri siden torsdag, og har det meget bedre. I dag har hun dog været ret pjevset, men forklaringen på det er, at tand nr. 8 så dagens lys i dag.

fredag den 4. februar 2011

Nederdel med lommer

Jeg er faldet lidt ned igen, og er langt om længe blevet færdig med en nederdel. Mønsteret har jeg "lånt"/byttet mig til hos hende her .
Den er syet i pink fløjl, og den er desværre en tand for stor til Frida, så den bliver sendt videre kusinen Carla, som ønsker sig en nederdel.

onsdag den 2. februar 2011

Jeg braekker mig hvis du siger ordet virus!

Hvis du ikke er i humør til at læse et arrigt indlæg, som indeholder ord som fanden, sgu og bræk, så stop bare her.

Frida er stadig syg. 2011 har endnu ikke vist sig fra den gode side. Frida var i Januar i vuggestue 8 dage, 2 af dem blev hun ringet hjme med feber. Nu er vi gået ind i Februar og sørme om ikke det fortsætter! Feber, hoste, manglende appetit og generel utilpashed. Vi har været ved læge og vagtlæge et utal af gange med hende, og er hver gang blevet sendt hjem med besked om, at det er virus!
I går blev jeg hjemme med hende og ringede til lægen. Mellem 8 og 9 er der direkte telefon til lægerne. Vi er i et lægehus med 5 læger. 4 rare og dygtige læger, 1 KLAPHAT! Klaphatten havde vi en dårlig oplevelse med da Frida var 6 måneder gammel. Den kan du læse om lige her! I går morges var det desværre kalphatten der tog telefonen, og allerede inden jeg havde nået at forklare situationen med Frida, blev jeg spist af med den sædvanlige smøre om, at små børn jo er meget syge, de bliver udsat for mange typer virus i vuggestuen, det er helt normalt og bla bla bla... Efter ret meget diskussion frem og tilbage blev den afsluttende kommentar fra lægen: "Ja jeg kan da høre hende i baggrunden, hun lyder nu ikke særlig syg, men så må jeg jo få en kollega til at kigge på hende!" WHAT THE F...!! Hvad fanden bilder han sig ind at tro, at han ud fra lyde som "da da da" kan høre, om mit barn har det godt eller ej?? Jeg var RASENDE! Jeg hylede af raseri!
På vej ned til lægen var jeg godt tændt og klar til at fortælle i lægehuset, at jeg ikke finder mig i sådan en behandling og at jeg i den grad forventer at blive taget alvorligt når jeg henvender mig, for det er jo ikke for sjov! Jeg kom ind til en ny ung, kvindelig læge som fra 1. sekund tog mig 100% alvorlig (måske fordi jeg hylede allerede da jeg trådte ind af døren??). Jeg fik ikke nævnt et ord om min utilfredshed med klaphatten, det var jeg ikke i stand til. Men det stopper ikke her. Denne klaphat er nødt til at have af vide, at jeg gang på gang føler mig latterliggjort når jeg har været i kantakt med ham!

Anyways, den nye søde læge undersøgte Frida og kunne straks konstatere, at den lille stakkel har kold lungebetændelse. Desuden fik vi en opfølgningstid om en uge, hvor hun vil tjekke om Frida er rask, og hvis ikke, skal hun igennem en række prøver så vi kan finde ud af, hvorfor hun er syg hele tiden!

Pyh ha, det lettede:) Og så må vi alle have en god torsdag! Jeg arbejder i dag fra kl 7-19, og med ca. 3 timers søvn i nat vil jeg råde mine kollegaer til at lade mig være i fred!

Johan Bülow

Det her ender i afhængighed!



- Posted using BlogPress from my iPhone