Viser opslag med etiketten min dygtige mand. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten min dygtige mand. Vis alle opslag

mandag den 13. juni 2011

Vinderen er fundet!

Så er der skrevet et hav af små sedler, og Martin har udtrukket den heldige vinder!



Millemilla - send mig en mail så Martin kan lave et navneskilt til dig, som tilsyneladende skal en tur til Norge:)


Tak for den store opbakning til min give away, det er jeg rigtig glad for. Og stort velkommen til alle de nye faste læsere!

mandag den 16. maj 2011

Give away!

Nu har jeg jo pralt en del med Martins håndværksmæssige evner. Og nu er det på tide at i andre får del i evnerne. Og her snakker vi altså kun de håndværksmæssige;)


Martin har indvilliget i, at jeg udlodder et navneskilt i stil med det han lavede til Fridas værelse. I kan se det lige her under.



Navneskiltet er udskåret i MDF og er A3 størrelse.



Som udgangspunkt udloddes der et navneskilt med et fornavn, som tilpasses A3. Er der tale om et sammensat navn, så snakker vi om, hvordan det kan laves så det bliver pænt.



Vi har et lille sortiment af træmaling, bla. to nuancer lilla, lyserød, lyseblå og gul. Desværre ikke så mange drengefarver. Hvis det ønskes, kan navneskiltet males i en af farverne, eller leveres grundet, så man selv kan male eller evt. beklæde med tapet el. lign.



Reglerne er de sædvanlige:



1 lod: En kommentar til dette indlæg. Kommentaren skal indholde antal lodder og det navn, der ønskes.



2 lodder: Samme som ovenstående + fast læser her på bloggen.



3 lodder: Samme som ovenstående + link til give away på egen blog.



Alle kan deltage, også dem uden blog. Så skal man bare huske at skrive sin mailadresse i kommentaren også.



Vinderen trækkes d. 12. Juni 2011.


OBS! HUSK AT SKRIVE I KOMMENTAREN HVILKET NAVN DER SKAL STÅ HVIS DU VINDER.

tirsdag den 10. maj 2011

Min dygtige mand #2

Her kommet næste indlæg i den lille føljeton om min dygtige og kreative mand!

Det er ikke nogen hemmelighed, at Martin er lidt af en gør-det-selv mand! Der er efterhånden ganske få møbler i vores hjem, som ikke Martin enten selv har lavet eller "tilpasset".


Her kommer nogle udpluk for vores lille stue.


Et lille hjemmesnedkereret TV-møbel der huser en masse grimme ting (bl.a. en X-box og diverse Teletubbies DVD'er!). TV-møblet er fremstillet i MDF som har fået lækre afrundede kanter, en gang knækket hvid maling og to Anne Black greb.


ABO kuglelamper, som alle har været brune engang, og som har siddet i magnetbase til væg. De er slebet og malet og malet og malet! En pink, en gul, en lilla og en orange. Og har alle fået flot farvet stofledning.


Lænestol, prototype af Martins eget design. Stolen har han selv lavet. Eller dvs. stellet har en ven lavet. Han har selv formspændt skallerne, polstret og betrukket. Skallerne lavede han, da vi boede i en lille 1-værelses med gulvtæppe. De fyldte hele lejligheden, vi kunne næsten ikke være der. Men praktiske omstændighder skal jo ikke bremse en god ide:) Stolen er komfortabel og har stor afflektionsværdi for os.


Sofabordet er forholdsvist nyt. Bordpladen er MDF og benene er teak. Benene stammer fra et gammel teaktræsspisebord.


Der er vel ikke noget at sige til, at jeg er stolt?

onsdag den 16. marts 2011

Min dygtige mand #1

Det er vist ved at være på tide med lidt pral! Min mand Martin er ikke helt uden evner (hvis vi altså ser HELT bort fra huslige ting såsom rengøring, madlavning osv!). Faktisk er jeg temmelig stolt af ham. Han er en dygtig designer og en dygtig håndværker. At han er en dygtig designer fik han bekræftet for et par år siden.
Der kørte en reklame på TV for en tegnekonkurrence hos KVIK køkkener. Man kunne vinde et komplet sæt Kitchen Aid maskiner, og DET ville jeg gerne vinde. Jeg overtalte Martin til at lave en tegning til konkurrencen (ja ja, tegnekonkurrencer er altså ikke kun for børn). Man skulle tegne sit drømmekøkken.
Et par måneder efter, da konkurrencen længe var glemt, blev han ringet op af KVIK køkkener med besked om, at han havde vundet hovedpræmien - et gavekort til KVIK på 100.000kr!! Meget belejliget, da vi netop lige havde købt hus! Hold op hvor var vi glade, og det er vi da egentlig stadigvæk.

Her kan I se den vindende tegning, der er tegnet i hånden og farvelagt med markere. Konkurrencen var for næsten 3 år siden - og lur mig om ikke han havde fat i den rigtige ende, afrundede hjørner på køkkenelementer dukker da ihvertfald op flere og flere steder i øjeblikket.