Viser opslag med etiketten hjelm. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten hjelm. Vis alle opslag

tirsdag den 11. januar 2011

En lille hjelm til en lille gut!

En lille EG hjelm til Frida lille fætter Thor er blevet til. Den er syt i bredriflet brun fløjl, patchwork-mellemstykke og med dejlig blød og varm flonel på indersiden. Kantet med mørkeblå kantbånd. Jeg kunne kun få smalt kantbånd da jeg handlede, og det drillede altså lidt, men det lykkedes:) Og resultatet syns jeg faktisk er ret fint!
Det er meget sjovt at arbejde lidt i drengefarver.

I baggrunden af billedet kan man svagt ane vores spisestuestole, som fortsat er WIP! Det er næsten flovt at indrømme at de ikke er færdige endnu, tror vi har været igang i et år nu. De mangler stadig at blive polstret, og der skal vi have kyndig råd og vejledning af svigerfar, som er møbelpolstrer. Tiden har bare ikke lige været til det! Et stk stol og stoffet er hos svigerfar på fyn, men hver gang vi er derovre prioriterer vi at bruge tiden på samværet, for vi ses bare ikke ret ofte.

Måske bliver stolene færdige samtidig som mit grannystripe-tæppe... Når vi går på pension:)

onsdag den 24. marts 2010

Hjelmen!

Her er den så! Frida syns snorene var vældig interessante. Måske bliver jeg nødt til at forkorte dem lidt så hun ikke kan blive kvalt i dem!!!

Som det jo nok kan ses på billedet er der nogle ret skæve syninger, men det varer heller ikke længe før jeg må i gang med en mere i den næste størrelse, så håber jeg på en lidt bedre finish:)

Jeg har syet den af mørklilla babyfløjl og 70'er stof (fra mit meget begrænsede lager). De havde ikke flonel i Stof2000, så jeg har foret den med almindelig jersey. Det var lidt noget hø, så næste gang må jeg finde på noget andet til foret.

tirsdag den 23. marts 2010

Elsebeth Gynther hjelmen!

Jeg sidder og bøvler med den Elsebeth Gynther hjelm! Jeg syns altså ikke at det er så nemt! Jeg syns indersiden blir noget hø! Jeg har forsøgt at sætte skråbånd over samlingen indvendig, jeg måtte sprætte det op 3 gange. Og det er stadig ikk særlig kønt.
Er der mon nogen af jer der har syet den, der tør vise indersiden? Jeg har ingen overlocker, måske havde det været lidt nemmere så.
Jeger ved at miste tålmodigheden med den hjelm. Og så er den faktisk lige til den lille side, har lige prøvet den på Frida i dag, der går ikke længe før jeg må i gang med den næste størrelse.