lørdag den 27. februar 2010

Vi bygger rede!

Ja selvom Frida nu er 5 måneder, så er hendes værelse endnu ikke helt færdigt. Måske fordi at vi har lavet de fleste ting selv.

Vi købte et ret grimt fyrtræsskab som har fået en gevældig make-over med lilla og gul maling og Ferm Dotty tapet. Det er primært Martin der har stået for klædeskabsprojektet, da jeg som ammende ikke ville male.
Højdemåleren er også Martins kreation. Det er dejligt med en kreativ mand:)
Elefanten er også en Martin selv har lavet. Dem har han efterhånden lavet nogle stykker af, i både pige- og drengefarver. Der er så mange i vores familie og omgangskreds, som har fået børn indenfor de sidste 2 år. Så Martin har lavet rokkefanter til dåbsgaver, og det er faldet i virkelig god jord. En personlig og unik gave. Elenfanten på billedet er også en dåbsgave, og der er naturligvis en lilla på vej til Frida!



Patchwork sengetæppe og sættekasse har jeg lavet, sengetæppet er det første jeg har syet på den fine Bernina jeg fik til jul.

Så det begynder efterhånden at ligne et børneværelse, og i aften skal Frida sove på sit eget værelse for første gang i håbet om mere sammenhængende søvn! Hvis det ikke går må hun jo bare retur til soveværelset!

torsdag den 25. februar 2010

UHM kage...

Da jeg var gravid gik der virkelig kage i den! Jeg ikke bare spiste masser af kager, jeg lavede også masser af kager. Nogle kalorierbomber af rang! Jeg blev ret bidt af det og besluttede derfor at lave Fridas dåbskage selv. Vi var 55 mennesker til barnedåben, så jeg bagte og bagte. Resultatet blev ret godt syns jeg.

Gæsterne var også vældig begejstrede over kagen, og der blev næsten spist op på trods af, at jeg havde lavet til 15 mennesker mere end vi var! Kagen bestod af chocolate mudcake bunde med Dumlecreme og jordbærmousse. Det var et sjovt projekt, men også tidskrævende. Så da jeg mandag morgen vågnede med halsbetændelse fortød jeg inderligt, at jeg havde sagt ja til at lave dåbskage en af pigerne fra mødregruppen, hvis dreng skulle døbes weekenden efter Frida. Trods feber og ondt i halsen blev der lavet endnu en dåbskage, og resultatet var heldigvis lige så succesfuldt!




onsdag den 24. februar 2010

En lille præsentation

For en god ordens skyld vil jeg lige starte med at præsentere mig selv og min familie.
Her er min kæreste Martin og jeg, billedet er tager i sommers og min ansigtskulør tangerer pt mere til spøgelse! Billedet får mig til at hungre endnu mere efter sol og varme. Men hvilken dansker gør efterhånden ikke det.

Det lille skønne væsen på billedet herunder er vores datter Frida. Hun er lige knap 5 måneder gammel, og jeg går hjemme på barsel med hende. Det er super skønt og vi hygger os med en masse krea-projekter.

Jeg vil meget snart oprette et indlæg med de krea-projekter, som tåler dagens lys:)
Her i blandt sættekasse, patchworksengetæppe og klædeskab til Fridas værelse.
OG.... nu vil jeg med spænding vente på, at nogen finder vej til min blog!