
- Posted using BlogPress from my iPhone
Tusind tak til Tris for den skønne gave! Og tak til Karina for det gode initiativ og det store arbejde hun har haft med at koordinere!
Mit bidrag til pakkekalenderen var en lille make-up pung, og den kan jeg godt vise frem nu, den er nemlig åbnet hos Anne Mette:)
En noget skidt Frida-mus på billedet.
Det har været en hård periode for os alle, man kan jo som bekendt ikke melde sig syg fra at være mor, uanset om der står 40 på termometeret eller man ligger på badeværelsesgulvet for ikke at komme for langt væk fra toiletkummen.
Jeg skal spare Jer for mere ynk (jeg kunne eller sagtens blive ved!) og i stedet vise, hvad vi har fået tiden til at gå med ind i mellem snotklude og pencilinpiller.
Lidt krea er det blevet til, men ikke meget. Et par posebukser med lommer til en gave til Fridas veninde Lærke som er fyldt 1 år. Og en lille EG slå-om kjole til Frida.
Så kan man vist godt kalde Frida for gående! Mor er stolt, meget stolt endda som i nok kan høre!
Mønsteren kan i finde lige her. Der er i øvrigt mange fine gratis mønstre.
Jeg tror da at Fridas Ikea stol skal peppes op med et betræk og en matchende pose til at holde styr på benene (altså dem på stolen ikk) under transport.
En dejlig kop kaffe, som jeg for en gangs skyld kan få lov til at drikke mens den er varm! Og mit grannystripe-tæppe-projekt! Jeg er netop blevet færdig med første "runde" med alle farverne, 1 down - 11 to go!!
Indkøringen går rigtig fint. Frida hygger sig og syns det er SÅ spændende at være der. De første to dage følte vi dog, at informationsniveauet var meget lavt, og det var rigtig svært for os og vurdere, om vi skulle gå eller blive, og hvor længe vi skulle blive. I går havde vi så en opstartssamtale, som vi nok bare skulle have haft mandag, for den gav svar på alle vores spørgsmål. Efter samtalen kørte vi hjem og Frida blev. Hun sov sin formiddagslur der, og jeg var meget spændt på, hvordan putningen skulle gå. Det var gået rigtig fint, hun havde kun brokket sig lidt. Jeg hentede en glad og smilende Frida da hun var vågnet igen og hvade fået lidt mad, og det var bare dejligt at se. Resten af dagen var hun dog noget mor-syg, men mor var også ret Frida-syg, så det var okay:)
Min frygt er derfor, at hun i vuggestuen kommer til at skrige sig selv i søvn, og jeg får ondt i hjertet ved tanken.
Når det så er sagt, så glæder jeg mig også på Fridas vegne. Hun er en pige der trives med gang i den og er et ret selvstændigt barn. Jeg tror det bliver fedt for hende!
Vi har været ude og købe cykelstol, cykelhjelm til Frida og også til mig (jeg må jo hellere sende de rette signaler!). Så kan vi cykle til og fra vuggestuen.