onsdag den 3. marts 2010

Morgenhår og joggintøj

For første gang i lang tid har Frida og jeg en hel dag, hvor vi ikke skal noget! Så i dag står den på morgenhår og joggintøj - hele dagen!
Dagens projekt er af den mindre kreative slags, Frida har den sidste uges tid "powernappet" i barnevognen hele dagen igennem, dvs. max 50 minutter af gangen, og det håber jeg virkelig på at få lavet lidt om på. Så i dag vil jeg trave og trave og trave med barnevognen for at få hende til at tage et længere stræk - med morgenhår og joggintøj, det er godt jeg ikke bor i storbyen:)
Hvis hun mod al forventning skulle tage sig et par lange lure i en stillestående barnevogn, vil jeg kaste mig over de 8 stk. teaktræsstole vi har købt på Gul og gratis. De skal males sorte og betrækkes med lilla stof. Men det er en længere proces når det er teaktræ, så først står den på afrensning og grunding, den kedelige del af projektet!
Jeg kunne jo overveje om jeg skulle bruge tiden på det i stedet for at sidde her foran computeren og drikke kaffe....

2 kommentarer:

  1. Sådan nogle dage er bare tophyggelige...og ganske uundværlige. Og hvorfor er det lige, at man kan føle sig enormt travl, når man nu "bare er på barsel".
    God fornøjelse med billederne - håber der kommer billeder.
    Frk. Hverdag/Rikke

    SvarSlet
  2. Ja det har du ret i;)Man kan have noget så travlt med at koge flasker og sutter, lave grød, frugtmos osv. Selvom det jo i virkeligheden er sådan nogle småting som folk med 37 timers arbejde om ugen også lige klarer... Men går bare ned i gear når man er på barsel tror jeg, og det er i grunden ret dejligt til en forandring!
    Jeg fik da renset 4 af de 8 stole, og du kan tro der kommer før- og efter-billeder af stolene når de er færdige!

    SvarSlet