søndag den 14. marts 2010

Krea-weekend - troede jeg!! Vintage stof bytte?

Jeg havde planlagt at bruge denne weekend på en helt masse krea-ting. Det gik også fint i går formiddags, hvor jeg fik startet på en nederdel til mig selv. Det er det første stykke tøj jeg syr siden folkeskolen! Så jeg er ret spændt på resultatet. Jeg har købt stof i Stof og Stil, og jeg syns kombinationen er rigtig god.MEN... jeg nåede ikke ret langt før Frida blev rigtig utidig og ked af det og fik høj feber. Vi måtte ringe til vagtlægen og tilbragte lørdag aften i venteværelset hos vagtlægen. Frida har mellemørebetændelse og astmatisk bronkitis! Det er bare så synd for hende, hun er virkelig skidt. Hun er kun 5 måneder.
Lige nu får sig en lille lur i barnevognen, som vi har slæbt ind i stuen. Så der er ikke meget krea-tid til mor i dag.
I går modtog jeg lidt vintage stof som jeghar købt på nettet! Det er lidt tyndere i kvaliteten end jeg havde regnet med, men det er super fint:) Det er to forholdsvis store stykker, så jeg har også lidt at bytte med hvis nogen er interesserede. Jeg vil gerne bytte til liberty, andet vintage eller Småfolk stof med lilla æbler. Så er du frisk på et bytter så sig endelig til:) Jeg skal dog gøre opmærksom på, at det som sagt ikke er så kraftigt i kvaliteten som f.eks. sengetøj er. Især det nederste er lidt tyndt.



1 kommentar:

  1. Hej Rikke
    Jeg har lige opdaget din blog. Har du mere af det nederste retro stof som du vil bytte med?

    SvarSlet