På mandag skal Frida starte i vuggestue! Jeg er spændt men også lidt nervøs. Der er absolut ingen tvivl om, at Frida er klar til at komme afsted! Men er jeg? Jeg har ufattelig mange bekymringer omkring opstarten. Langt de fleste er sikkert fuldstændig unødvendige med også fuldstændig uundgåelige for mig. Blver hun nu glad for at være der, passer de nu godt nok på mit barn, får hun nok at spise, vil de andre børn lege med hende - og måske nok min største bekymring: Hvordan får de hende til at sove uden en trilletur i barnevognen?! De sidste mange uger har vi arbejdet hårdt på at få Frida til at sove uden at blive kørt i barnevognen. Netop fordi at det er sådan hun skal sove i vuggestuen. Arbejdet har dog været uden det helt store held! Frida er ret svær at styre i barnevognen, hun vrider sig i selen og kan indtage de mest avancerede stillinger, se bare her!
Min frygt er derfor, at hun i vuggestuen kommer til at skrige sig selv i søvn, og jeg får ondt i hjertet ved tanken.
Når det så er sagt, så glæder jeg mig også på Fridas vegne. Hun er en pige der trives med gang i den og er et ret selvstændigt barn. Jeg tror det bliver fedt for hende!
Vi har været ude og købe cykelstol, cykelhjelm til Frida og også til mig (jeg må jo hellere sende de rette signaler!). Så kan vi cykle til og fra vuggestuen.
Smart ikk?:)