
Pris: 1300kr.
Bukserne er syet i lys chambrey fra S&S. Stoffet i klappen er "Wave" fra Stof2000. Knapper og rib er begge dele Etsy-køb.
De er lidt for store til Frida, men satser på, at der ikke går længe før hun passer dem!
Tak for den store interesse i min give away, det er dejligt!
Navneskiltet er udskåret i MDF og er A3 størrelse.
Som udgangspunkt udloddes der et navneskilt med et fornavn, som tilpasses A3. Er der tale om et sammensat navn, så snakker vi om, hvordan det kan laves så det bliver pænt.
Vi har et lille sortiment af træmaling, bla. to nuancer lilla, lyserød, lyseblå og gul. Desværre ikke så mange drengefarver. Hvis det ønskes, kan navneskiltet males i en af farverne, eller leveres grundet, så man selv kan male eller evt. beklæde med tapet el. lign.
Reglerne er de sædvanlige:
1 lod: En kommentar til dette indlæg. Kommentaren skal indholde antal lodder og det navn, der ønskes.
2 lodder: Samme som ovenstående + fast læser her på bloggen.
3 lodder: Samme som ovenstående + link til give away på egen blog.
Alle kan deltage, også dem uden blog. Så skal man bare huske at skrive sin mailadresse i kommentaren også.
Vinderen trækkes d. 12. Juni 2011.
OBS! HUSK AT SKRIVE I KOMMENTAREN HVILKET NAVN DER SKAL STÅ HVIS DU VINDER.
Her kommer nogle udpluk for vores lille stue.
Et lille hjemmesnedkereret TV-møbel der huser en masse grimme ting (bl.a. en X-box og diverse Teletubbies DVD'er!). TV-møblet er fremstillet i MDF som har fået lækre afrundede kanter, en gang knækket hvid maling og to Anne Black greb.
ABO kuglelamper, som alle har været brune engang, og som har siddet i magnetbase til væg. De er slebet og malet og malet og malet! En pink, en gul, en lilla og en orange. Og har alle fået flot farvet stofledning.
Lænestol, prototype af Martins eget design. Stolen har han selv lavet. Eller dvs. stellet har en ven lavet. Han har selv formspændt skallerne, polstret og betrukket. Skallerne lavede han, da vi boede i en lille 1-værelses med gulvtæppe. De fyldte hele lejligheden, vi kunne næsten ikke være der. Men praktiske omstændighder skal jo ikke bremse en god ide:) Stolen er komfortabel og har stor afflektionsværdi for os.
Sofabordet er forholdsvist nyt. Bordpladen er MDF og benene er teak. Benene stammer fra et gammel teaktræsspisebord.
Der er vel ikke noget at sige til, at jeg er stolt?
Vi har gang i en masse projekter, og jeg lover, at der snart kommer mere herom.
Og nu til det med ørerne! Frida er ørebarn. Hun har fået dræn i ørerne 3 gange. Drænene virker som de skal. I den grad. Det har løbet fra Fridas ører non-stop siden december nu. Indimellem er der betændelse, vi får podet hendes ører med jævne mellemrum, men for det meste er det bare forkølelses-virus, der vælter ud af ørerne på hende.
Hun er blevet tjekket for allergier. Dem har hun ingen af. Hun har fået pencilin og forskellige ørerdråber, af mange omgange, intet virker. Ørelægens næste step er at fjerne drænene igen. Den ide er vi ikke så vilde med, da vi jo risikerer, at komme tilbage til udgangspunktet, som var væske og betændelse i mellemøret, med smerter til følge.
Frida har en alder nu, hvor hendes venner i vuggestuen snart er store nok til at registrere, at Frida konstant har "snask" fra ørerne, det ser jo ikke så lækkert ud. Og snart kan de udtrykke, hvis de syns det er ulækkert. Desuden frygter vi, at flere af de voksne i vuggestuen måske tager afstand fra knus og kram med Frida, for de syns måske heller ikke at det er særlig lækkert, og frygter måske smitte.
Derfor har vi nu taget sagen i egen hånd. I går kørte vi en lang tur for at besøge en kinesiolog, som vi har fået anbefalet. Nu afventer vi resultat og krydser fingre og håber. For noget må der ske!
Gode råd, ideer, erfaringer osv. modtages med kyshånd.