
Frida har aldrig været særlig god til at sove. Det kan tælles på en hånd de gange hun har sovet igennem i sit 9 måneder lange liv. Eller dvs, fra hun var 1 måned, den første måned sov hun hele tiden, og det er fra den tid, billedet her stammer:)
I perioder har det været ok med 2-3 opvågninger i løbet af natten, men siden hun var indlagt har det været helt tosset. I skrivende stund sidder Martin inde hos hende og forsøger at få hende til at sove.
Hun får stadig flaske 1-2 gange i løbet af natten. Hun bruger ikke sut, og flaske er derfor det eneste der kan trøste hende. Vi har forsøgt at nusse hende, tage hende og, give hende suttekluden osv, men ofte er det kun den varme mælk i maven der kan berolige hende.
Frida fik dræn i ørerne i onsdags, og det driller selvfølgelig også lidt de her dage. Vi håber det hele bliver meget bedre når ørerne er ok igen, lige nu flyder det med snask fra dem!
Jeg har lige købt bogen "Sådan får du dit barn til at sove" af Helen Lyng Hansen. Jeg synes dog foreløbig ikke, at der står noget jeg ikke vidste i forvejen.
Bogen "Godnat og sov godt" har også været oppe til en kort debat her i huset, men min mand og jeg er ret enige om, at vi ikke er tilhængere af cry-it-out metoden. Det strider imod vores sunde fornuft og intution som fortæller os, at vi skal reagere når vores barn har brug for os. Hvis vi ignorerer hendes gråd, som jo nu engang er den eneste måde hun kan udtrykke sine behov, hvad opnår vi så? At Frida lærer, at hun kan græde alt det hun vil, mor kommer ikke. Hun lærer at det ikke nytter at udtrykke sine følelser, og det er her jeg står af!
MEN, når det så er sagt så er jeg rigtig nysgerrig efter at høre, hvad i andre småbørnforældre mener om sagen, og så håber jeg på, at i har en masse GULDKORN i har lyst til at dele med os omkring putning og om at sove godt om natten.
Fra en søvnhungrende, kaffe-afhængig underskudsagtig mor!