En hård uge på børneafdelingen i Kolding

Der har ikke været meget aktivitet her på bloggen de sidste par uger. Det skyldes, at Frida og jeg har været indlagt på børneafdelingen i Kolding. Sidste onsdag begyndte Frida at hoste rigtig meget. Hun har astmatisk bronkitis, men det har aldrig været så slemt, at det krævede medicin. Dog hostede hun så meget i onsdags at det til sidst førte til opkast, og jeg måtte afsted til lægen sent onsdag eftermiddag.
Vi blev sendt hjem med en maske med medicin og meget ringe information omkring brug og dosering. Lægen mente at hun også havde falsk strubehoste. Senere onsdag var Frida så skidt, at hendes lille krop var helt slap og hun var ikke til at få kontakt med. Eneste livstegn var en meget anstreng vejrtrækning.
Jeg kontaktede vagtlægen som bad os komme med det samme. Hos vagtlægen blev vi straks sendt videre til sygehuset. Vi blev indlagt og Frida blev behandlet med astma medicin og fik taget blodprøver. Den første nat på sygehuset var ganske forfærdelig og jeg er ved at græde hver gang jeg tænker på det. Frida var total opkogt af feber og græd og klynkede uden at være rigtigt ved bevidsthed og havde meget besværet vejrtrækning. Jeg lukkede ikke et øje!
Røngtenbilleder og blodprøver viste virus-lungebetændelse som provokerede den astmatiske bronkitis. De efterfølgende 3 døgn fik hun behandling med astma medicin, og det var meget op og ned hvordan hun havde det. Hun kastede også op en del og havde absolut ingen appetit.
Lørdag blev vi så udskrevet da lægen mente, at hun godt kunne klare sig på den medicin, som vi selv kunne give hende hjemme.
Søndag kastede hun bare op hele tiden og fik ret høj feber. Afsted igen. Vi blev indlagt igen, Frida havde fået en omgang mave-influenza oveni!!
Vi kom i isolation på sygehuset i 4 døgn. Det var hårdt og dræbende kedeligt at være i isolation. Nu er Frida langt om længe så småt ved at komme ovenpå igen, og i dag blev vi udskrevet:) Hold det er rart at være hjemme.
Tirsdag skal vi til kontrol med hende fordi hun har tabt sig rigtig meget under indlæggelsen, et helt kilo, og det er jo en ret stor procentdel af kropsvægten når man er så lille.
Nu skal vi bruge et par dage, måske uger på at komme ovenpå igen og til at få den normale hverdag på benene igen. Og til at få sovet ud! Jeg er træt som jeg aldrig i mit liv har været træt før, men sover dårligt fordi jeg er så obs på Frida hele tiden. Jeg er konstant bange for at hendes vejrtrækning bliver besværet igen, eller at hun brækker sig mens hun sover, for det har hun gjort en del gange. Rytme, måltider og alle andre former for struktur er ikke-eksisterende hos Frida lige nu. Hun power-napper og små-spiser hele dagen, og det er selvfølgelig helt ok lige nu hvor hun er så dårlig. Men jeg glæder mig til at komme ind i den vante rytme igen, og ikke mindst til at komme ud og se nogle mennekser igen.
Jeg er sur og skuffet over vores egen læge fordi han gav os så ringe information, fejlmedicinerede og fejldiagnostiserede Frida. Jeg var nede hos ham tre timer inden hun blev indlagt, og der negligerede han han min bekymring for Frida. Nu modtager han et brev fra børnelægen i Kolding med information om fejlmedicineringen. Og når jeg har lidt mere overskud, så har jeg også selv tænkt mig at tage en snak med ham.

Nu vil jeg tage en tur rundt i blogland og indhente lidt af det forsømte:)