søndag den 6. februar 2011

Bukser med smaek på!

Er endelig blevet færdig med at par posebukser med klap til Frida. Jeg er godt tilfreds med resultatet, det er blevet rigtig fine! De er dog lidt store i maven, men mon ikke de snart passer, efter 4 ugers sygdom med tilhørende manglende appetit, har hun tabt sig lidt. Men jeg er sikker på at hun hurtigt indhenter det igen! Knapperne er et Etsy-køb. Hvad de resterende skal bruges til vides endnu ikke.
Bukserne er måske nok det mest komplicerede jeg har syet. Jeg har holdt mig til det simple, men det var faktisk meget rart at udfordre mig selv lidt. Det var første gang jeg prøvede at sy knaphuller. Der er nok 4 forskellige knaphuller i bukserne, men det er der jo ingen der ser når de er knappet:)
Det er helt sikkert ikke det sidste par jeg har syet af den her slags!

Måske skal Frida have dem på i vuggestue (trods den lidt for løse talje), for JA, vi satser kraftigt på, at hun skal i vuggestue i morgen. Hun har været feberfri siden torsdag, og har det meget bedre. I dag har hun dog været ret pjevset, men forklaringen på det er, at tand nr. 8 så dagens lys i dag.

7 kommentarer:

  1. Ej, hvor er de fine. Hvilket mønster har du mon brugt?

    SvarSlet
  2. Wow - fede bukser. Elsker farven og sammensætningen af de lilla farver :) Jeg har set flere, der laver et mønster selv ud fra et haremsbukse-mønster - mon det er den fremgangsmåde du også har brugt? Elsker knapperne - glæder mig til at se, hvad de resterende skal bruges til :)

    SvarSlet
  3. Tak:) Mønsteret er "lånt" af Mia, http://madebymiahansen.blogspot.com/.

    Nej at lave et mønster selv er jeg vist ikke helt rutineret nok til:)

    SvarSlet
  4. Hvor er de fede ;o) Og lækre knapper, i skønne farver...

    SvarSlet
  5. Ej hvor er de FEDE!! Super flot farve og alle knapperne! Ihh elsker knapper :-)
    De må da sidde helt perfekt! Skal vist lige have tilmeldt mig som fast læser og kigget mere rundt herinde :-)

    SvarSlet
  6. Sikke nogle skønne bukser - jeg er vild med mønstret.
    Krydser fingre for en rask lillepige :)

    SvarSlet