29. september - Næsten 5 måneder siden sidste indlæg - Puh ha!
Mon der stadig er nogen der læser med? Anyway, her kommer forklaringen på den larmende tavshed!
Som jeg lidt kryptisk skrev det, i det sidste indlæg inden tavsheden, var efteråret fyldt med følelser af både den gode og dårlige slags. Det startede med stor lykke over to streger på en graviditetstest, som desværre nogle uger senere blev afløst af sorg og tomhed. Da jeg var 8 uger henne havde jeg en spontan abort. Det var en træls omgang med mange smerter, både fysisk og psykisk.
Jeg blev heldigvis ret hurtigt gravid igen, og jeg er nu 15 uger henne. De første måneder har været fyldt med bekymring og angst for, at det skulle gå galt igen. Og jeg har endnu ikke sluppet bekymringerne helt. Jeg håber, at det bliver bedre med tiden.
Graviditeten (og ikke mindst trætheden) har udfyldt hverdagen det sidste lange stykke tid, og jeg har ikke haft overskuddet til hverken krea eller blog. Jeg har derfor ikke noget specielt spændende at vise frem, kan dog vise den fine Tinky Winky jeg sendt i vuggestue i går:)
Det var den korte version her fra - jeg vil forsøge at være mere aktiv på bloggen, men ingen løfter;)
Tak til dig der stadig læser med.
Velkommen tilbage ;o) Og stort tillykke med spiren i maven. Jeg er ked af at høre hvad I har været igennem... Men jeg er glad for at lykken atter har tilsmilet jer. KNUS
SvarSletVelkommen tilbage og stort tillykke med den lille i maven. Er sikker på han/hun har hægtet sig godt fast, så du kan slappe af og nyde det nu:) nå ha, og sikke en fin teletubbie:)
SvarSletTillykke med graviditeten:) Sikke en hård periode du har været gennem, dejligt at høre at det går bedre nu.
SvarSletSøde Rikke. Sikke et indlæg. Jeg har flere gange været forbi din blog, og hver gang sendt dig varme tanker. Du kan tro jeg stadig læser med. Er rigtig ked af, at høre om det efterår I har været igennem :o( Bestemt ikke noget at sige til overskuddet har været en mangelvare. Hvor er jeg glad på jeres vegne over at en lille spire er på vej :o) Men ikke noget at sige til glæden er forbeholden af frygt for at det skal ske igen. Heldigvis er du nu så langt henne, at I for hver uge der går forhåbentlig kan glæde jer over den kommende forøgelse ???
SvarSletOg så må jeg lige sige at hende Frida er for Tinky Winky-fin og hvor er hun dog blevet stor. De blir store vores piger gør de :o)
Glæder mig til at "se" lidt mere til dig :o)
Mange varme knus og tanker til dig
Anette
Velkommen tilbage... jeg er her stadig... Og tillykke med maven... kærlige tanker om det som ikke blev!
SvarSletFin tinky winky
Solhilsner
Stine
Hej Rikke!
SvarSletJeg er kommet til i pausen, og glædes over at du nu er har skrevet lidt igen...jeg hænger ved! ;-)
Er ked af at høre, om det efterår I har været igennem, og vil krydse hvad krydses kan, for at du snart slapper af i den nuværende graviditet.
Jeg har for nogen år tilbage, selv været gennem samme tur, og glemte helt at nyde den efterfølgende graviditet, fordi jeg var kronisk nervøs for at miste. Resultatet blev en dejlig søn, men jeg mistede at nyde vejen til den dejlige søn.
God energi til dig og dine.
Kh. Carina
Tusind tak for jeres lykønskninger og kommentarer:) Dejligt at vide, at der stadig findes læsere:)
SvarSletSikke en omgang du har været igennem. Men stort tillykke med maven, og rigtig meget held og lykke :) Trætheden kender jeg selv rigtig godt, heldigvis tog den meget af for 3-4 uger siden. Jeg er i uge 19+2 og skal til misdannelsesscanning om en time, jeg er hamrende nervøs.
SvarSlet