Restitutions-shopping

Ovenpå alt den her sygdom syns vi, at det var tid til at forkæle Frida lidt!

Så vi kørte en tur til Kolding i går. Jeg er ved at brække mig over turen til Kolding, da vi jo har kørt den lidt for mange gange på det sidste frem og tilbage fra sygehuset.

Men denne gang var formålet et andet. Og væsentlig sjovere! Vi var i Kære Børn for at købe klapvogn til Frida. Vi (læs: JEG!) havde på forhånd en god ide om, hvad det skulle være for en. Vi er voldsomt skuffede over vores barnevogn, den lever ikke op til forventningerne og er på meget kort tid blevet ret skramlet selvom vi passer godt på den. Men det er desværre en af de få, der kan lirkes i bagagerummet på vores to ultra-små biler, Pandaen og 500'eren! Derfor var vi helt enige om ikke at gå på kompromis med noget som helst med klapvognen. Så valget faldt på denne lækre sag. En Emmaljunga Cerox i farven Pro Titan.

Havde egentlig regnet med, at den skulle prøvekøres i dag, men regnvejr og astmatisk bronkitis er en ret dårlig kombo, så foreløbig bliver vi indendøre og håber på, at det klarer op senere.

God weekend til jer alle.

En hård uge på børneafdelingen i Kolding

Der har ikke været meget aktivitet her på bloggen de sidste par uger. Det skyldes, at Frida og jeg har været indlagt på børneafdelingen i Kolding. Sidste onsdag begyndte Frida at hoste rigtig meget. Hun har astmatisk bronkitis, men det har aldrig været så slemt, at det krævede medicin. Dog hostede hun så meget i onsdags at det til sidst førte til opkast, og jeg måtte afsted til lægen sent onsdag eftermiddag.
Vi blev sendt hjem med en maske med medicin og meget ringe information omkring brug og dosering. Lægen mente at hun også havde falsk strubehoste. Senere onsdag var Frida så skidt, at hendes lille krop var helt slap og hun var ikke til at få kontakt med. Eneste livstegn var en meget anstreng vejrtrækning.
Jeg kontaktede vagtlægen som bad os komme med det samme. Hos vagtlægen blev vi straks sendt videre til sygehuset. Vi blev indlagt og Frida blev behandlet med astma medicin og fik taget blodprøver. Den første nat på sygehuset var ganske forfærdelig og jeg er ved at græde hver gang jeg tænker på det. Frida var total opkogt af feber og græd og klynkede uden at være rigtigt ved bevidsthed og havde meget besværet vejrtrækning. Jeg lukkede ikke et øje!
Røngtenbilleder og blodprøver viste virus-lungebetændelse som provokerede den astmatiske bronkitis. De efterfølgende 3 døgn fik hun behandling med astma medicin, og det var meget op og ned hvordan hun havde det. Hun kastede også op en del og havde absolut ingen appetit.
Lørdag blev vi så udskrevet da lægen mente, at hun godt kunne klare sig på den medicin, som vi selv kunne give hende hjemme.
Søndag kastede hun bare op hele tiden og fik ret høj feber. Afsted igen. Vi blev indlagt igen, Frida havde fået en omgang mave-influenza oveni!!
Vi kom i isolation på sygehuset i 4 døgn. Det var hårdt og dræbende kedeligt at være i isolation. Nu er Frida langt om længe så småt ved at komme ovenpå igen, og i dag blev vi udskrevet:) Hold det er rart at være hjemme.
Tirsdag skal vi til kontrol med hende fordi hun har tabt sig rigtig meget under indlæggelsen, et helt kilo, og det er jo en ret stor procentdel af kropsvægten når man er så lille.
Nu skal vi bruge et par dage, måske uger på at komme ovenpå igen og til at få den normale hverdag på benene igen. Og til at få sovet ud! Jeg er træt som jeg aldrig i mit liv har været træt før, men sover dårligt fordi jeg er så obs på Frida hele tiden. Jeg er konstant bange for at hendes vejrtrækning bliver besværet igen, eller at hun brækker sig mens hun sover, for det har hun gjort en del gange. Rytme, måltider og alle andre former for struktur er ikke-eksisterende hos Frida lige nu. Hun power-napper og små-spiser hele dagen, og det er selvfølgelig helt ok lige nu hvor hun er så dårlig. Men jeg glæder mig til at komme ind i den vante rytme igen, og ikke mindst til at komme ud og se nogle mennekser igen.
Jeg er sur og skuffet over vores egen læge fordi han gav os så ringe information, fejlmedicinerede og fejldiagnostiserede Frida. Jeg var nede hos ham tre timer inden hun blev indlagt, og der negligerede han han min bekymring for Frida. Nu modtager han et brev fra børnelægen i Kolding med information om fejlmedicineringen. Og når jeg har lidt mere overskud, så har jeg også selv tænkt mig at tage en snak med ham.

Nu vil jeg tage en tur rundt i blogland og indhente lidt af det forsømte:)

En nullerklud

Jeg har ikke fået syet så meget på det sidste, men en lille nullerklud er det dog blevet til. Frida har nu fået den alder, hvor vaskemærker osv. er helt fantastisk. Jeg syns dog ikke at hun har den store interesse for kluden. Måske kommer det..Jeg syns også lige at i skal se lidt billeder af en buket blomster vi fik da vi blev gift. Den var bare så ufattelig smuk, lige til at blive glad i låget af. Jeg er glad for at jeg fik taget billeder af den.

Er de ikke bare smukke?

I stuen har vi et gammel karlekammerskab som vi har malet sort udvendig og grønt indvendig. Det er et gammelt arvestykke og benene til skabet var gået i stykker. Så vi har i længe haft det stående uden ben på. I denne uge fik Martin så lavet nogle ben til det, og hold da op hvor det bare pyntede!

Det var lige lidt nyt her fra, nu vil jeg kigge efter stof til en ny sengerand til Frida. Gode idéer modtages gerne:)
Ha en rigtig god søndag.

Av for den...

I dag har jeg lært på den hårde måde, at Frida selv kan komme ud af hendes Bumbo stol! Hun sad i den på køkkengulvet mens jeg på på toilet. Hun skød ryg og vupti, så faldt hun på køkkengulvet - som er fliser!!! Jeg kunne se det ske, men kunne ikke nå at gøre noget. Godt en Bumbo stol ikke er højere.
Hul faldt direkte ned på næsen som fik blodnæse. Stakkels lille Frida. Jeg har helt knust og Frida græd rigtig meget (forståeligt nok!). Jeg kunne heldigvis godt trøste hende, men vi var lige en tur forbi lægen og fik tjekket den lille næse, som heldigvis var helt fin.
Puh ha hvor jeg fik det skidt! Det er første gang Frida kommer til skade, og det håndterede jeg bare ikke særlig godt! Faktisk fik jeg det så skidt at jeg kastede op og var ved at besvime. Og da det jo med garanti er langt fra sidste gang Frida falder og slår sig, så bliver jeg sgu nok lige nødt til at mande mig lidt op, for sådanen reaktion som i dag duer bare ikke! Tsk tsk... jeg er helt flov over mig selv!