mandag den 30. maj 2011

Karlekammerskab saelges

Det har aldrig rigtig fungeret i spisestuen med det her karlekammerskab, som vi har malet. Vi er kommet frem til, at vi skal have noget lavt på væggen i stedet, og vi har ikke plads til skabet andre steder. Så mangler du et sort/grønt karlekammerskab, eller et karlekammerskab du kan male om, så er det her til salg! Der er to låger til, men de er ikke malet, de er ubehandlet. "Pyntelisten" øverst kan tages af. Der er kommet ny bagbeklædning i, og benene er også nye.
Pris: 1300kr.




lørdag den 28. maj 2011

Vaadt men hyggeligt!

Dagen har vi tilbragt i Legoland, vi havde et par gode formiddagstimer, eftermiddagen var kold og våd, øv!


- Posted using BlogPress from my iPhone

onsdag den 25. maj 2011

Hvad sker der i blogland?!

Der er tilsyneladende andre end mig, der oplever en del problemer med blogger for tiden. Problemer med at logge på, spam, hacking osv.
Jeg selv kan ikke kommentere på indlæg, jeg bliver "smidt af" hver gang jeg er logget ind. AIGH ALTSÅ! Det må altså godt stoppe nu!
(Jeg ville frygtelig gerne have kommenteret hos nogle af jer andre, der har lavet indlæg omkring problemerne, men jeg kan jo ikke!)

tirsdag den 24. maj 2011

Endnu et par bukser!

Det er faktisk sjældent, at jeg syr ret meget andet end bukser! Her er endnu et par med klap, med masser af dejlige farver. Denne gang med rib i benene, elastik ender altid med at blive for stram eller slap, derfor rib! Og jeg syns faktisk at det gør bukserne ekstra seje!


Bukserne er syet i lys chambrey fra S&S. Stoffet i klappen er "Wave" fra Stof2000. Knapper og rib er begge dele Etsy-køb.


De er lidt for store til Frida, men satser på, at der ikke går længe før hun passer dem!


Tak for den store interesse i min give away, det er dejligt!

mandag den 16. maj 2011

Give away!

Nu har jeg jo pralt en del med Martins håndværksmæssige evner. Og nu er det på tide at i andre får del i evnerne. Og her snakker vi altså kun de håndværksmæssige;)


Martin har indvilliget i, at jeg udlodder et navneskilt i stil med det han lavede til Fridas værelse. I kan se det lige her under.



Navneskiltet er udskåret i MDF og er A3 størrelse.



Som udgangspunkt udloddes der et navneskilt med et fornavn, som tilpasses A3. Er der tale om et sammensat navn, så snakker vi om, hvordan det kan laves så det bliver pænt.



Vi har et lille sortiment af træmaling, bla. to nuancer lilla, lyserød, lyseblå og gul. Desværre ikke så mange drengefarver. Hvis det ønskes, kan navneskiltet males i en af farverne, eller leveres grundet, så man selv kan male eller evt. beklæde med tapet el. lign.



Reglerne er de sædvanlige:



1 lod: En kommentar til dette indlæg. Kommentaren skal indholde antal lodder og det navn, der ønskes.



2 lodder: Samme som ovenstående + fast læser her på bloggen.



3 lodder: Samme som ovenstående + link til give away på egen blog.



Alle kan deltage, også dem uden blog. Så skal man bare huske at skrive sin mailadresse i kommentaren også.



Vinderen trækkes d. 12. Juni 2011.


OBS! HUSK AT SKRIVE I KOMMENTAREN HVILKET NAVN DER SKAL STÅ HVIS DU VINDER.

tirsdag den 10. maj 2011

Min dygtige mand #2

Her kommet næste indlæg i den lille føljeton om min dygtige og kreative mand!

Det er ikke nogen hemmelighed, at Martin er lidt af en gør-det-selv mand! Der er efterhånden ganske få møbler i vores hjem, som ikke Martin enten selv har lavet eller "tilpasset".


Her kommer nogle udpluk for vores lille stue.


Et lille hjemmesnedkereret TV-møbel der huser en masse grimme ting (bl.a. en X-box og diverse Teletubbies DVD'er!). TV-møblet er fremstillet i MDF som har fået lækre afrundede kanter, en gang knækket hvid maling og to Anne Black greb.


ABO kuglelamper, som alle har været brune engang, og som har siddet i magnetbase til væg. De er slebet og malet og malet og malet! En pink, en gul, en lilla og en orange. Og har alle fået flot farvet stofledning.


Lænestol, prototype af Martins eget design. Stolen har han selv lavet. Eller dvs. stellet har en ven lavet. Han har selv formspændt skallerne, polstret og betrukket. Skallerne lavede han, da vi boede i en lille 1-værelses med gulvtæppe. De fyldte hele lejligheden, vi kunne næsten ikke være der. Men praktiske omstændighder skal jo ikke bremse en god ide:) Stolen er komfortabel og har stor afflektionsværdi for os.


Sofabordet er forholdsvist nyt. Bordpladen er MDF og benene er teak. Benene stammer fra et gammel teaktræsspisebord.


Der er vel ikke noget at sige til, at jeg er stolt?

mandag den 9. maj 2011

Smaekbukser!

Jeg har fået syet lidt EG smækbukser. De er inspireret af AlbaBaby med lommer foran. Jeg har dog sat rib i benene, det fungerer bare lidt bedre til Fridas alder. Tror jeg skal forsøge at tilpasse mønsteret lidt, de bliver så brede i pasformen, og Frida er en smal pige. Jeg kan vel justere bredden ved at "tage" lidt fra i siderne? Nogen der har et godt tip til, hvordan jeg får gjort pasformen smallere?

torsdag den 5. maj 2011

Sommerbukser

Disse to par sommerbukser havde jeg egentlig syet til Frida. MEN - de er aaaalt for store, så de er sendt videre til kusine Carla, som heldigvis passer dem fint. De lange bukser har jeg syet et par mere af, denne gang i en størrelse Frida kan passe:)Shortsene, som det forhåbentlig snart bliver vejr til, er klippet men endnu ikke syet.


tirsdag den 3. maj 2011

Et lille pip (og noget om ører!)

Der har ikke været så meget aktivitet her på bloggen. Det skyldes såmænd at tiden bliver brugt sammen med min dejlige familie, vi nyder foråret og er i haven konstant.
Frida har fået sandkasse og det hitter! Hun er i den grad et ude-barn.

Vi har gang i en masse projekter, og jeg lover, at der snart kommer mere herom.


Og nu til det med ørerne! Frida er ørebarn. Hun har fået dræn i ørerne 3 gange. Drænene virker som de skal. I den grad. Det har løbet fra Fridas ører non-stop siden december nu. Indimellem er der betændelse, vi får podet hendes ører med jævne mellemrum, men for det meste er det bare forkølelses-virus, der vælter ud af ørerne på hende.


Hun er blevet tjekket for allergier. Dem har hun ingen af. Hun har fået pencilin og forskellige ørerdråber, af mange omgange, intet virker. Ørelægens næste step er at fjerne drænene igen. Den ide er vi ikke så vilde med, da vi jo risikerer, at komme tilbage til udgangspunktet, som var væske og betændelse i mellemøret, med smerter til følge.


Frida har en alder nu, hvor hendes venner i vuggestuen snart er store nok til at registrere, at Frida konstant har "snask" fra ørerne, det ser jo ikke så lækkert ud. Og snart kan de udtrykke, hvis de syns det er ulækkert. Desuden frygter vi, at flere af de voksne i vuggestuen måske tager afstand fra knus og kram med Frida, for de syns måske heller ikke at det er særlig lækkert, og frygter måske smitte.


Derfor har vi nu taget sagen i egen hånd. I går kørte vi en lang tur for at besøge en kinesiolog, som vi har fået anbefalet. Nu afventer vi resultat og krydser fingre og håber. For noget må der ske!


Gode råd, ideer, erfaringer osv. modtages med kyshånd.